SKØN PLEJE TIL KROP & SJÆL
I en travl og foranderlig verden er det vigtigere end nogensinde at passe på dig selv - det giver dig et større overskud, samt ro og glæde. Det lille daglige ritual med wellness-produkter, der er lavet af naturlige ingredienser, har en positiv indvirkning på både krop og sjæl.
ALT TIL AVOCADOKUREN
Tørbørstning har været skønhedspleje længe, og den holder stadig. Det er en meget effektiv og nem metode, hvor man opnår en mere frisk og strålende hud.
TØRBØRSTNING
Med en blød børste tørbørster du din hud jævnligt i cirkulære bevægelser, og eksfolieringen befrier huden for døde hudceller og får den til at forny sig. Den øger blodgennemstrømningen i de fedtceller, som giver appelsinhud og giver en glattere hud. Brug lette strøg, så du ikke overbelaster din hud, hvor den er særligt følsom. Gør strøgene mere faste de steder, hvor huden er mere hårdfør bl.a. under fødderne og på albuerne. Undgå ansigtet og brystet, hvor huden er for sart.
KOLDT BRUSEBAD
Når du har tørbørstet hele din krop, tager du et bad og skyller alle de døde hudceller væk. Evt. med et koldt brus, som sætter gang i blodcirkulationen - det er sundt for huden og giver glød. Husk også at drikke masser af vand. Tørbørstningen frigiver affaldsstoffer, som skal skylles ud af kroppen.