Alder: 371 juleaftner
Jeg laver risengrøden fra bunden, som min oldenisse lærte mig det. Skålen er varm, skeen er af træ, og duften breder sig ned ad gaden ved bageren. Jeg gemmer altid lidt ekstra grød i køkkenet - man ved jo aldrig, hvem der kigger forbi. Børstebinderen siger, han kan dufte det helt ned til hjørnet. Hvis skålen er tom næste morgen, smiler jeg hele dagen.
Hans
Alder: 342 juleaftner
Jeg suser ned ad den lille bakke ved Slotsbanken. Min kælk er gammel, men den knirker på den helt rigtige måde. Nogen siger, de hører latter, når de går forbi - det kan godt passe. Jeg kører forbi kulhandlerens port, og han vinker hver gang. Jeg har kørt på den samme bakke i over tre hundrede år, og jeg bliver aldrig træt.
Thorvald
Alder: 392 juleaftner
Jeg lagde mig bare lidt på slagterens gamle slagbænk efter middagen, efter jeg havde spist alt det, der var varmt. Nu ligger jeg her med et lille smil på læben. Der dufter stadig af nelliker, brune kartofler og slagterens medister, og det passer mig glimrende. Hvis jeg snorker, så undskyld.
Freja
Alder: 358 juleaftner
Jeg fælder mit juletræ selv hvert år, ude bag Ydermøllen. Det er altid lidt skævt og lidt stædigt - præcis som mig. På vejen hjem nikker jeg til gadelygterne og de sovende vinduer. Jeg glæder mig mest til duften af gran i stuen julemorgen.
Ejnar
Alder: 389 juleaftner
Mine ski står altid klar bag døren i det gamle skomagerværksted. Jeg tager dem på, når Ribe sover, og sneen falder udenfor. Der er noget særligt ved at være den første til at lave spor i sneen. Det er min måde at ønske glædelig jul på.
Ingeborg
Alder: 403 juleaftner
Jeg sidder på loftet over den gamle købmandsgård og strikker, mens lydene fra gårdhaven summer dernede. Mit garn farver jeg selv med lav og røn - det har jeg altid gjort. Når vinden rusker i tagstenene, tæller jeg masker i takt med suset. De siger, man kan høre mine pinde klapre juleaften, hvis man står stille.
Dagny
Alder: 347 juleaftner
Mine skøjter hænger over skulderen, når jeg går gennem de smalle gader, før solen står op. Nede ved voldgraven ligger isen spejlblank. når vandet har samlet sig. Jeg elsker at tage de første sving, mens byen stadig sover.
Signe
Alder: 377 juleaftner
Jeg sidder helst ved vinduet i et lille hus med udsigt til domkirkens spir.
Her læser jeg gamle bøger om julen. Jeg elsker, når nogen stopper op udenfor og kigger ind med et smil - især slagteren, han nikker altid. Så bladrer jeg ekstra højlydt - man ved jo aldrig, hvem der lytter.
Eigil
Alder: 487 juleaftner
Jeg sidder ofte på stentrappen bag den gamle Domkirke. Her har jeg lyttet til klokkeslag i århundreder - de lyder bedst om vinteren. Nogen tror, jeg venter på noget, men jeg er bare her. Der er noget ved lyset i Ribe. når det rammer brostenene i december.
Sigurd
Alder: 411 juleaftner
Jeg bor i et lille bindingsværkshus tæt på den gamle smedje, hvor sneen driver op ad væggene i december. Gertrud - min lille gås - bor også her. Hun har fulgt mig, siden hun selv var en lille gæsling. Vi går lange ture ved voldgraven, og jeg fortæller hende julehemmeligheder, som kun dyr forstår. Hun svarer aldrig, men hun nikker sommetider. Det er nok for mig.
Alva
Alder: 314 juleaftner
Jeg bor i en baggård tæt på Ribes mindste hus. Hver jul pakker jeg en gave ind, som jeg lægger under træet, før nogen ser det. Jeg elsker lyden af bånd, der bliver trukket af, og det lille gisp, når nogen åbner. Den bedste julegave er den, der får folk til at smile.
Alfred
Alder: 419 juleaftner
Vores familie på 5 bor i et gammelt pakhus tæt ved åen. Vores børn er to på 110 og en på 116 juleaftner. Om morgenen hopper de rundt som lopper, og om aftenen falder de i søvn på skift i vores favn. Vi laver papirhjerter og bygger snemænd i gården, selv når sneen knap dækker brostenene. Der er larm og latter og lidt risengrød på væggene - præcis som det skal være i december.
Julemandens kone
Alder: Ukendt
Vi rejser fra Grønland hver vinter og bor i et lille bindingsværkshus bag møllen. Jeg tænder op i brændekomfuret og bager pebernødder til både nisser og mennesker. Om aftenene skriver jeg julekort med røde kinder og et tykt sjal om skuldrene. Der er noget ved Ribe, der gør selv den travelste jul helt rolig.
Julemand
Alder: Ukendt
Vi bor i Grønland det meste af året, men i december flytter vi ind i et lille bindingsværkshus bag møllen. Herfra kan jeg holde øje med skorstenene og skrive de sidste navne i bogen. Rensdyrene hviler ved voldgraven, og postkassen udenfor bugner af ønskesedler. Julen føles altid lidt tættere på, når vi er i Ribe.
