Om os

Velkommen til Ib Laursen

Ib Laursen ApS er en familieejet multibrandvirksomhed, som designer og sælger bolig- og haveindretningsartikler, der matcher den nordiske designtradition, til detailhandlere over hele verden. Vores produktsortiment er bredt og tilbyder et stort antal muligheder for at skabe en unik og hyggelig indretning. Med tiden er vi blevet et univers af in-house brands, som alle har til formål at skabe hyggelige stunder, både inde og ude. Vores 4 brands; Celia, ALTUM, Mynte og Stillenat har hver deres identitet og sortiment, og Ib Laursen brandets dna går på tværs af hele vores sortiment; nemlig nutidigt design der giver dig mulighed for at skabe en personlig indretning.

Vores æstetik har rødder i den nordiske designtradition, med inspiration fra hele verden. Vores varesortiment er bredt og er designet til at give nordisk hygge i mange forskellige miljøer både ude og inde, og en stor del af sortimentet er designet in-house. Vi finder inspiration i gamle nordiske traditioner, men rejser også gerne ud i verden og leder efter den helt rette stemning, som ender ud i 4 store kollektioner årligt. Produkterne fremstilles af omhyggeligt udvalgte leverandører og sendes fra vores hovedkontor i Ribe til vores forhandlernetværk over hele verden.

Ib Laursen ApS har salgsrepræsentanter / agenter i Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland, Polen, Finland, Italien og Holland og beskæftiger omkring 60 ansatte på hovedkvarteret i Ribe, alle ivrige efter at servicere det stadig voksende forhandlernetværk.

Ud over et stort showroom beliggende i hovedkontoret i Ribe, et bredt udvalg af inspirationskataloger, hjemmeside og nyhedsbreve, kan du hvert halve år finde Ib Laursen på de største messer i Skandinavien, Tyskland og Frankrig med store, inspirerende og prisvindende messestande. Som nyt initiativ siden 2020 kommer vi ved specielle lejligheder ligeledes rundt til vores kunder, med det nye koncept ”showtruck”, som er vores showroom på hjul.

Find messekalenderen her

 

Mission

VORES MISSION ER AT VÆRE DIN FORETRUKNE LEVERANDØR AF LIVSSTILSPRODUKTER TIL HUSET OG HAVEN.

Vision

VORES VISION ER AT VÆRE I KONSTANT UDVIKLING – AT SKABE EN PRISSTÆRK, MODERNE OG TILGÆNGELIG KOLLEKTION, LEVERET MED EN HØJ GRAD AF TROVÆRDIGHED OG SERVICE.

Vores brands

Med en historik indenfor designmøbler, brugskunst og interiør har Ib Laursen ApS som virksomhed udviklet sig til at være en af Skandinaviens største leverandører indenfor brugskunst. Med en ambition om at være din foretrukne leverandør af livsstilsprodukter til hus og have har virksomheden udviklet sig til at huse 4 inhouse brands; Celia, ALTUM, Stillenat og Mynte.

Vores værdier

Som familiejet multibrandvirksomhed med fokus på B2B lever vi efter værdierne: PASSION, TILLID og TILGÆNGELIGHED.

 

Tilgængelighed betyder for os, at vi med mere end 2500 varer i sortiment, og altid mere end 2000 varer på lager, oftest kan levere direkte til vores kunder efter bestilling. Vores designs er alsidige og prisstærke, og kan altid kombineres i forskellige stilarter med det formål, at vores kunder kan skabe deres helt egen personlige indretning - som er tilgængelig for alle.

 

Laursen familiens passion for en hyggelig indretning strømmer igennem virksomheden, og er i dag blevet en af de grundsten virksomheden er gjort af; lige fra det øjeblik du møder os i telefonen, på messer og online. Vores passion er med til at skubbe os fremad, og sørge for at vi altid er foran, når det kommer til design, service og kvalitet.

 

Tillid kommer til udtryk i en fælles intern forståelse for indretning, som skal kunne skabe hyggelige kroge både ude og inde – men i lige så høj grad den tillid som går begge veje imellem os og vores kunder. Hos Ib Laursen kommer service først, og vi gør meget for at efterleve de forventninger vores kunder har. Vores værdier er på den måde en del af virksomhedens daglige gang, og ikke blot noget vi siger.

 

WE CARE

Hos Ib Laursen ApS tror vi på fremskridt, når det kommer til vores ansvar som virksomhed. Vi forsøger hver dag at foretage bedre valg end dagen i går, og vi tror på, at selv de små tiltag kan gøre en forskel.

Ib Laursen-universet er udviklet med en stor respekt for et tidløst design og formsprog, med fokus på vedvarende tendenser indenfor bolig og have. Vi ønsker, at vores produkter kommer ud og lever et langt liv hos sin ejermand, altid med fokus på de gode, naturlige materialer. Hvis du finder en plaid eller pude i vores kollektion, er den lavet af bomuld og bomuldsvelour – og julepynten er gerne af strå, papir og andre naturlige materialer. For sådan er vores tilgang; et naturligt design med fokus på et tidløst udtryk, så du kan skabe en personlig indretning, der holder sæson efter sæson.

Læs mere her

Erhvervspriser

Historien

Ib Laursen ApS blev grundlagt som en regulær møbelbutik i 1971 af grundlægger Ib Laursen i Ribe. Butikken ”Ny Form” blev til flere butikker op igennem 70erne, med to butikker på den lille syddanske ø, Rømø. I 1975 tilføjede man en lille butik med delikatesser og brugskunst, kaldet Ribe Høkerhandel.

Begyndelsen på det engroseventyr som vi kender i dag, blev da man i 1976 importerede en kollektion af blandt andet porcelænsdukker og stofbleer. I de efterfølgende år udviklede engrosdelen sig, og man begyndte selv at rejse til Fjernøsten, som nogle af de allerførste i denne branche. Siden har virksomheden udviklet sig til at være en af Skandinaviens største engrosleverandører indenfor boligindretning og brugskunst.

I 1981 købte man en Bolsjefabrik i Odense og flyttede den i 1984 til Ribe i nye lokaler, hvor hovedkontoret ligger i dag. Her blev engrosforretningen også huset i nye lokaler og siden er udviklingen kun gået en vej. I 1990’erne begynder man for alvor at eksportere varerne til udlandet via agenter og messer, og den udvikling er fortsat til i dag, hvor vi er på de fleste markeder i Europa.

I 2007 overtog sønnen, Peter Laursen, kontrollen af virksomheden efter en længe planlagt generationsoverdragelse, og blev derefter udnævnt til administrerende direktør efter hans far, Ib Laursen. Hovedmålet og visionen for virksomheden fortsætter med at være konstant udvikling og være foran med hensyn til design, kvalitet og service.

Virksomheden indviede i 2020 helt nye kontor-, showroom- og lagerbygninger, der er smukt beliggende i udkanten af Danmarks ældste by, Ribe.